Spilbaserede løsninger, der skaber forandring i den virkelige verden
Hvorfor spil?
Forandring starter med indsigt - og indsigt starter med dialog
Vi designer spilbaserede løsninger, der åbner for ærlige samtaler, skaber fælles forståelse og omsætter emner som strategi, trivsel og kultur til noget, man faktisk har lyst til at engagere sig i.
Vores spil forvandler jeres målgruppe fra passiv til aktiv og skaber større engagement og stærkere forankring af jeres budskab.
Er I klar til at udforske, hvordan spil kan gøre en forskel for jer? Klik videre og lad os vise jer, hvordan det kan gøres.
Sådan kan vi samarbejde
Spilbaserede løsninger, der løser virkelige udfordringer
Skal en ny strategi leve i hverdagen? Skal jeres værdier aktiveres – ikke bare kommunikeres? Eller er der behov for at sætte ord på noget, der ellers er svært at tale om?
Vi tager afsæt i seks spilbaserede løsninger – hver især designet til at gøre komplekse budskaber levende og nærværende. Vi former dem, så de passer til jeres behov og virkelighed. Sammen finder vi den rette retning.
Det hele starter med en samtale – og en nysgerrighed på, hvad vi kan skabe sammen.
Psykologisk tryghed på arbejdspladsen
Hvordan skaber man et arbejdsmiljø, hvor alle tør sige deres mening – uden frygt for at blive afvist, dømt eller misforstået?
Med afsæt i forskningen i psykologisk tryghed inviterer dette spil deltagerne til at undersøge de usynlige tærskler, vi møder i hverdagen. Tærskler, der forhindrer os i at sige det, vi egentlig tænker. Spillet fungerer som et fælles tredje, der gør samtalen mindre sårbar og mere nysgerrig – og derfor lettere at tage hul på.
Udviklet i samarbejde med erhvervspsykolog Sarah Ambs-Thomsen.
Rejsekammerater
Et sprogspil udviklet sammen med Røde Kors til brug i deres sprogcaféer.
Spillet skaber et trygt rum, hvor sprog, kultur og hverdagsliv mødes. Her opstår dialogen mere frit og naturligt, og sproget får lov at vokse i fællesskab.
I serien findes: Hverdag & Hjemmet · Det Danske Samfund · Børn & Fritid
Små spil om støre følelser
Hvordan er det at være barn med en forælder i krig?
Et følsomt og narrativt spil om livet som barn med en udsendt forælder – udviklet for Forsvarets Veterancenter.
Julie bruges i undervisningen i folkeskolen. Det åbner for samtale og skaber forståelse – uanset baggrund. Et sårbart emne bliver tilgængeligt og meningsfuldt at tale om.