Spilbaserede løsninger
Vores spilbaserede løsninger inviterer til dialog og indsigt. Vi har løst opgaver inden for mange forskellige områder såsom strategi, træning af elever eller medarbejdere, arbejdsmiljø.
Når vi spiller, sker der noget særligt
Et spil gør det komplekse konkret. Det skaber samtaler, vi ellers ikke ville have haft – og gør strategi, kultur og trivsel nærværende i hverdagen.
Vi arbejder med seks typer spilbaserede løsninger. Hver af dem åbner for nye indsigter og handlinger i organisationen.
Formidling af budskab eller mærkesag
Hvordan bringer I jeres kernebudskab eller mærkesag ud til dem, der har brug for at høre det?
Medskabelse har kæmpe betydning for, om vi husker eller tager et budskab til os.
Den spilbaserede metode engagerer jeres modtagere og inviterer dem til at blive medskabere. Det sikrer et langt højere engagement, en større nysgerrighed og en stærkere forankring.
Psykisk trivsel og arbejdsmiljø
I samværet mellem mennesker opstår mistrivsel ofte dér, hvor usynlige strukturer og mønstre forbliver uundersøgte.
Play Circle’s spilbaserede metode er et stærkt værktøj til at kaste lys over ubevidste strukturer. Gennem fiktive, men realistiske cases, som vi oplever sammen, opbygger vi et fælles sprog og styrker vores trivsel - kollektivt såvel som individuelt.
Implementering af strategi
De fleste, der har prøvet at føre et team igennem en strategipræsentation, kender problemet: Dine tilhørere kan ikke lave koblingen mellem dit strategiske budskab og deres konkrete hverdag.
Den spilbaserede tilgang tilbyder en mulighed for at implementere og forankre strategisk eller teoretisk indhold ved at oversætte det til håndgribelige hverdagssituationer.
Empowerment og træning
Når man skal gøre eller lære noget nyt, er det vigtigt at opbygge kompetencer i det rigtige tempo og mærke, at man godt kan.
Den spilbaserede metode tilbyder en tryg sandkasse, hvor vi kan afprøve vores kræfter og evner og opbygge (selv)tillid, inden vi skal ud i den virkelige verden, hvor vores handlinger kan have meget større konsekvenser.
Virksomhedskultur og onboarding
Hvad betyder det for den enkelte medarbejder, når LEGO siger: Kun det bedste er godt nok? eller når Mærsk siger: Rettidig omhu?
Problemet er, at vi nok kan forstå ordene, men ikke, hvad de betyder i praksis.
Den spilbaserede metode tilbyder et rum, hvor jeres medarbejdere gennem engagement og nysgerrighed kan omsætte jeres kultur til konkrete handlinger i en hverdagstro kontekst.
Unikke udfordringer
Hvor end der findes uvidenhed eller uhensigtsmæssig adfærd, er der mulighed for positive forandringer.
Hvis I er nysgerrige på, hvordan en spilbaseret løsning kan svare på jeres unikke udfordringer, så giver vi gerne et bud.
Cases
Spil i praksis
Det er i mødet med mennesker, at spillene for alvor viser deres styrke.
Her kan du se eksempler på, hvordan vores spilbaserede løsninger har gjort strategi nærværende, givet nye samtaler liv og sat handling bag store ord.