Bright Green

Samarbejdsspil om at løse vores fælles klimaudfordringer

Det kommer til at kræve mod, nysgerrighed og samarbejde at løse vores fælles klimaudfordringer.

Bright Green giver på en engagerende og sjov måde indsigter omkring de klimaudfordringer, verden står over for. Spillet giver en forståelse for de indbyrdes forbindelser mellem de forskellige aktørgrupper, der har betydning for både nutidens og fremtidens klimaproblematik.

Spillet er et samarbejdsspil, som spilles samtidig af en hel klasse fra 7. til 3.g. Man vinder og taber som et hold.

Spillets gang

I Bright Green træder spillerne ind i rollen som politikere, teknologieksperter, NGO’er, erhvervsfolk og forbrugere. Spillet strækker sig over tre runder á 10 år, hvor grupperne prioriterer klimaindsatser ved at placere brikker på deres indsatskort. Resultaterne afsløres løbende af spilmesteren og kan udløse flere indsatsbrikker, nye initiativer og klimapoint.

Spillerne oplever, hvordan handlinger i én aktørgruppe påvirker mulighederne i en anden. Ingen af de 5 aktører kan løse udfordringerne alene – politikere har brug for erhvervslivet, erhverv har brug for teknologien, og NGO’er og forbrugere kan presse på for forandring.

På den måde bliver spillet et spejl af virkeligheden: det viser, hvordan beslutninger på tværs af samfundets aktører hænger uløseligt sammen, og hvordan fremskridt kun kan opnås gennem samarbejde.

Når spillet afsluttes, står resultatet som en samlet klimascore, men også som en fælles fortælling om valg, konsekvenser og samarbejde.

Eksempler på indsatskort

Previous
Previous

Rejsekammerater

Next
Next

Os fra 6.B